Hvad er et landskab egentlig? Hvad skal der til, for at vi opfatter et stykke af jordens overflade som et landskab, og findes landskabet, når det kommer til stykket, som andet end en forestilling hos betragteren? Hvorfra kommer vort behov for at skildre landskabet i kunsten, og hvad sker der med det, når det afbildes? Det er nogle af de spørgsmål, som kan rejse sig, når vi ser på forskellige eksempler på nordisk landskabsmaleri i 1800-tallet.
Som denne udstilling tydeligt viser, kan nordisk landskabsmaleri ikke betragtes som et ensartet fænomen, trods de nære politiske, kulturelle og sproglige bånd mellem landene. Det udviklede og forandrede sig i løbet af 1800-tallet gennem påvirkninger fra generelle strømninger i europæisk kunst og på betingelser givet i de enkelte landes egne traditioner og ikke mindst de geografiske forskelle mellem dem.
For at indkredse de afgørende stadier i denne udviklingsproces har vi samlet de udstillede værker under fem tematiske overskrifter: Det nordisk sublime, Tæt på naturen, I det fri, Det evokative landskab og Det indre landskab.
Udstillingen tager os således med på en rejse fra det tidspunkt umiddelbart før århundredets midte, da den vilde nordiske natur blev et centralt nationalt symbol, over realismen med dens respekt for naturtro gengivelse af virkeligheden, til de stærkt personlige og stemningsmættede landskaber omkring århundredskiftet.
Forklaringerne på den stærke naturfølelse i de nordiske lande skal først og fremmest findes i de geografiske forhold og den sparsomme befolkning i regionen. Her har naturen på meget håndgribelig vis dikteret menneskers levevilkår og skabt en uomgængelig afhængighed af det omgivende miljø.
Den rå og barske nordiske natur med det kolde klima og den materielle knaphed var desuden forbundet med særlige moralske kvaliteter i 1800-tallets nationale retorik. Bag denne forestilling om, at de barske klimaforhold i Norden virkede hærdende og styrkende på befolkningen, aner vi et ønske om at kompensere for manglen på antikke levn i de nordlige egne i forhold til den rigdom i Sydeuropa, man sammenlignede sig med. Dette behov afspejles også i den udbredte optagethed af nordisk forhistorie i denne periode.
Som denne udstilling tydeligt viser, kan nordisk landskabsmaleri ikke betragtes som et ensartet fænomen, trods de nære politiske, kulturelle og sproglige bånd mellem landene. Det udviklede og forandrede sig i løbet af 1800-tallet gennem påvirkninger fra generelle strømninger i europæisk kunst og på betingelser givet i de enkelte landes egne traditioner og ikke mindst de geografiske forskelle mellem dem.
For at indkredse de afgørende stadier i denne udviklingsproces har vi samlet de udstillede værker under fem tematiske overskrifter: Det nordisk sublime, Tæt på naturen, I det fri, Det evokative landskab og Det indre landskab.
Udstillingen tager os således med på en rejse fra det tidspunkt umiddelbart før århundredets midte, da den vilde nordiske natur blev et centralt nationalt symbol, over realismen med dens respekt for naturtro gengivelse af virkeligheden, til de stærkt personlige og stemningsmættede landskaber omkring århundredskiftet.
Forklaringerne på den stærke naturfølelse i de nordiske lande skal først og fremmest findes i de geografiske forhold og den sparsomme befolkning i regionen. Her har naturen på meget håndgribelig vis dikteret menneskers levevilkår og skabt en uomgængelig afhængighed af det omgivende miljø.
Den rå og barske nordiske natur med det kolde klima og den materielle knaphed var desuden forbundet med særlige moralske kvaliteter i 1800-tallets nationale retorik. Bag denne forestilling om, at de barske klimaforhold i Norden virkede hærdende og styrkende på befolkningen, aner vi et ønske om at kompensere for manglen på antikke levn i de nordlige egne i forhold til den rigdom i Sydeuropa, man sammenlignede sig med. Dette behov afspejles også i den udbredte optagethed af nordisk forhistorie i denne periode.
Eilif Peterssen
Norsk, 1852-1928
Sommernat, 1886
Peder Balke
Norsk, 1804-1887
Stetind i tåge, 1864
Carl Larsson
Svensk, 1853-1919
Friluftsmaleren, 1886
Prins Eugen
Svensk, 1865-1947
Skyen, 1896
Akseli Gallen-Kallela
Finsk, 1865-1931
Keitele-søen, 1905
Harald Sohlberg
Norsk, 1869-1935
En blomstereng nordpå, 1905
Edvard Munch
Norsk, 1863-1944
Måneskin, 1895