Sommernat, 1886
Eilif Peterssen
Norsk, 1852-1928
Olie på lærred, 133 x 151 cm
Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo, NG.M.02745

I sommeren 1886 samledes en gruppe venner, der kendte hinanden fra studietiden i München, hjemme hos Christian Skredsvig på gården Fleskum uden for Kristiania (Oslo). Kunstnerkolonien på Fleskum fik uhyre stor betydning i norsk kunsthistorie: Den repræsenterer friluftsmaleriets endelige gennembrud og indvarsler nyromantikkens begyndelse. Peterssens følsomme Sommernat er et af hovedværkerne fra den sommers kunstnertræf såvel som i hans produktion. Vi ser ned i søens stille vand med genskinnet af den lange sommeraftens sidste lys. Selve himmelen ser vi ikke, den antydes blot gennem halvmånens spejling i den blanke vandoverflade. Peterssen har overført en ide fra Puvis de Chavannes' berømte Bois sacré (1884) til et specifikt norsk landskab. Stemningen i billedet er elegisk og kan have visse symbolske overtoner. Kontrasten mellem den livskraftige træstamme, der vokser i forgrunden, og den udgåede birk, som ligger og rådner i søens vand, er en antydning af livets gang fra den spirende ungdom til dødens uafvendelighed.