Friluftsmaleren, 1886
Carl Larsson
Svensk, 1853-1919
Olie på lærred, 119 x 209 cm
Gave 1926 fra Nationalmusei Vänner Nationalmuseum, Stockholm, NM 2546

Som et symbol på det traditionsbrud, realismen og friluftsmaleriet indebar, står Carl Larssons store Friluftsmaleren fra 1886. Sandhed var den nye kunsts altoverskyggende mål, og det stillede nye krav til studiet af naturen og udvidede det kunstneriske felt til dele af virkeligheden, som førhen ikke ansås for æstetisk tiltalende. Kravet om i videst muligt omfang direkte at nedfælde sine indtryk stillede imidlertid de nordiske malere, der var skolet i Frankrig, over for problemet med at overføre friluftsmaleriet til det kolde Norden. Friluftsmaleren, som Carl Larsson udstillede i Parisersalonen i 1886, skildrer ikke uden humor, hvordan en ukendt maler iført fuld vintermundering forsøger at leve op til de nye idealer i et vinterligt baggårdsmiljø. Her bekræftes realismens tese om, at ingen del af virkeligheden er indholdsløs, samtidig med at kompositions tilsyneladende tilfældighed forstærker indtrykket af, at det er et øjebliksbillede.